FAQs (Frequently Asked Questions - Almindelige spørgsmål)

FAQs (Frequently Asked Questions - Almindelige spørgsmål)

Hvordan virker testen?
1. Kan resultatet skyldes rækkefølgen som jeg løste opgaverne i? Jeg skulle først gruppere en kategori med behagelige ord. Derefter fandt jeg det svært at gruppere den anden kategori med behagelige ord.
2. Hvordan måler IAT implicitte holdninger?
3. Hvad betyder det hvis jeg får et testresultat som jeg ikke synes beskriver mig, eller hvis jeg tager den samme test to gange og får forskellige resultater?
4. Det røde X pressede mig til at give svar som jeg ikke fandt passende. Betyder det at jeg ikke kan bruge testen?
5. Hvor kan jeg finde teknisk diskussion af implicit social kognition og IAT?

Specifikke tests
6. Unge mennesker viser en automatisk præference for unge. Viser gamle mennesker en automatisk præference for gamle?
7. Hvorfor anvendes der ansigter til at repræsentere grupperne Hvid og Sort?
8. Skyldes den almindelige præference for Hvid frem for Sorte i Sort-Hvid holdning IAT en simpel "ingroup" præference?
9. Viser Sorte deltagere præference for Sorte frem for Hvide i raceholdning IAT?
10. Viser børn automatiske præferencer for Hvide frem for Sorte?

Fortolkning
11. Hvad betyder det at min IAT score betegnes som "lille", "moderat" eller "stærk"?
12. Min feedback var at der er for mange fejl til at lave et resultat. Betyder det at jeg ikke har automatiske præferencer eller associationer?
13. Hvornår stemmer implicitte holdninger og eksplicitte holdninger overens?
14. Hvad kan jeg gøre ved en automatisk præference som jeg gerne vil være foruden?
15. Kan et resultat der indikerer præference for en gruppe frem for en anden skyldes forskelle i kendskab til grupperne?
16. Hvis min Sort-Hvid holdning IAT viser automatisk præference for Hvid, er jeg så fordomsfuld?
17. Forekommer automatisk race eller etniske præferencer i andre lande i forhold til andre grupper?
18. Hvorfor udviser mange mennesker automatiske præferencer for Hvid frem for Sort?

Definitioner
19. Hvad er en "implicit" holdning?
20. Hvad er en "implicit" stereotypi?
21. Hvad er "eksplicitte" holdninger eller opfattelser?
22. Hvad er forskellen mellem "implicit" og "automatisk"?
23. Hvad er forskellen mellem "præference" eller "holdning" og "association"?

Bemærk: hvis du har tekniske problemer, se venligst løsninger på almindelige problemer, eller rapporter problemerne. For yderligere spørgsmål eller betænkninger, e-mail venligst implicit@wjh.harvard.edu.

  1. Kan resultatet skyldes rækkefølgen som jeg løste opgaverne i? Jeg skulle først gruppere en kategori med behagelige ord. Derefter fandt jeg det svært at gruppere den anden kategori med behagelige ord.

    Svar: Rækkefølgen af opgaver gør en forskel i det samlede resultat i nogle tests. Forskellen er dog lille og nylige ændringer i testene har reduceret rækkefølgens indflydelse. På grund af denne rækkefølgeeffekt, præsenteres opgaverne i IAT på internetsiderne efter tilfældighed. Al data vi præsenterer på websiderne, sikres at blive forevist til den ene halvdel af testbrugerne i rækkefølgen A efterfulgt af B og til den anden halvdel af testbrugerne i rækkefølgen B efterfulgt af A. Med det reviderede præsentationsdesign, har rækkefølgen kun en minimal indflydelse på opgaveresultatet. Hvis du ønsker at se om rækkefølgen gør en forskel for dig, kan du tage testen igen og gennemføre den hvis du får den omvendte rækkefølge. Hvis du tager testen igen og får en andet resultat, vil det bedste estimat af dit resultat være spændet mellem de to. Mere information om rækkefølgeeffekten findes in følgende artikel (Nosek, Greenwald, & Banaji, in press).

  2. Hvordan måler IAT implicitte holdninger?

    Svar: IAT beder dig gruppere to begreber (f.eks. ung og god, eller gammel og god). Jo tættere associeret de to begreber er, des lettere er det at svare på dem som en enhed. Så, hvis ung og god er stærkt associeret, vil det være lettere at svare hurtigt (ved at vælge "E" eller "I" tasten). Hvis gammel og god ikke er så tæt associeret, vil det være sværere at respondere hurtigt når de er grupperet. Svarhastigheden giver et mål for styrken af association mellem de to typer af begreber. Jo stærkere associeret, des hurtigere burde du være i stand til at svare. IAT er en måde at måle implicitte eller automatiske holdninger og IAT findes på denne website. Der findes andre metoder, der benytter andre procedurer som er undersøgt i laboratoriestudier.

  3. Hvad betyder det hvis jeg får et testresultat som jeg ikke synes beskriver mig, eller hvis jeg tager den samme test to gange og får forskellige resultater?

    Svar: Du tiltror måske testen mere end den fortjener! Disse tests er ikke perfekt nøjagtige. Resultater vil normalt ændre sig i det mindste lidt fra et forsøg til det næste. Måske vil du opdage dette hvis du gentager nogle af testene. Vi opfordrer dig til at gentage en hvilken som helst test hvis udfaldet overrasker dig. Hvis resultatet gentages, så er flere resultater bestemt mere troværdige en et resultat. Hvis resultatet varierer, så er det bedst at tage gennemsnittet af resultaterne. Hvis resultaterne varierer meget (hvilket er usædvanligt), så foreslår vi at du betragter resultaterne som ufyldestgørende. Udover den normale variation i assesment pålidelighed, er IAT kendt for at være påvirkelig af forskellige sociale omgivelser og nylige oplevelser. Disse faktorer vil påvirke målingens konsistens fra gang til gang. For mere om pålidelighed se Nosek, Greenwald, & Banaji, in press. For mere information om implicitte holdninger og stereotypers påvirkelighed se Blair, 2001.

  4. Det røde X pressede mig til at give svar som jeg ikke fandt passende. Betyder det at jeg ikke kan bruge testen?

    Svar: Instruktionssiden for hver IAT opregner de ord, navne og / eller fototyper der optræder i pågældende test. Siden indikerer også kategorien som hvert af disse ord tilhører (for eksempel, siden kunne fortælle "gode ord = vidunderlig, smuk, lykkelig, glæde, smil"). Når testen er i gang, kan det dog være svært nogle gange klart at se fotos eller at huske hvilken kategori hvert ord eller navn tilhører. I laboratorieopsætning kan vi sikre os at hver person forstår kategorierne der bruges i testen og de ord, ansigter eller navne, der definerer hver kategori. I webversioner af disse tests vælges enheder hvis kategoritilhørsforhold anerkendes af de fleste mennesker og som vil virke for så mange som muligt. Hvis du mener at computerprogrammet fejlbehandler (rød X) de kategorier som du synes bedst repræsenterer IAT ordene, navnene eller ansigterne mere end et par gange, så er testen muligvis ikke dækkende for dig. Vi håber dog at du har oplevet noget nyttigt i alle tilfælde.

  5. Hvor kan jeg finde teknisk diskussion af implicit social kognition og IAT?

    Svar: Artikler fra de ledende forskeres laboratorier er tilgængelige på http://projectimplicit.net/ og på forskernes personlige sider. Som indledning er en overbliksartikel om emnet "implicit social kognition" af Greenwald & Banaji in Psychological Review, (1995), tilgængelig sammen med Psychological Review (2002). Den første publikation om IAT var en artikel af Greenwald, McGhee, & Schwartz i Journal of Personality and Social Psychology, (1998). En nyere artikel af Nosek, Greenwald, & Banaji (in press) opsummerer viden om pålidelighed og gyldighed af IAT. Anthony Greenwalds hjemmeside indeholder også information om IATs gyldighed ( http://faculty.washington.edu/agg/iat_validity.htm. For mere viden om at lave en IAT og kritik af IAT, se Lane et al. (in press)

  6. Unge mennesker viser en automatisk præference for unge. Viser gamle mennesker en automatisk præference for gamle?

    Svar: Opdagelsen er af at gamle mennesker i gennemsnit ikke viser automatisk præference for deres egen gruppe, de gamle. Bemærkelsesværdigt er præferencen for Ung lige så stærk i dem der er over 60 år, som den er blandt 20årige. Hvad kan det skyldes? Måske skyldes det at det at være gammel, er hvad socialforskere kalder en "stigmatiseret gruppe". Ligeledes er begrebet "gammel" associeret med begreber, der ses som negative, f.eks. fald i fysisk og mental præstation. Dette betyder at alle, gamle som unge, udsættes for oplevelsesmønstre der etablerer automatiske negative associationer til "gammel". Desuden betragter folk sig ikke som gamle, indholdet i begrebet gammel ændrer sig i takt med vores egen alder! Denne måske endda sunde opfattelse af sig selv som ung, kan forhindre os i at vise sympati overfor en gruppe som vi ikke mener inkluderer os selv. For mere information se Mellott et al., 1999.

  7. Hvorfor anvendes der ansigter til at repræsentere grupperne Hvid og Sort?

    Svar: I stedet for ansigter, har vi i mange eksperimenter brugt navne der er typiske for Sorte og Hvide amerikanere til at repræsentere grupperne. F.eks. kan Sorte amerikanere repræsenteres af navne som Tyrone, Malik, og Jamel, mens Hvide amerikanere kan repræsenteres af Scott, Ryan, og Geoff. Problemet med navne i racetesten, er at de ikke repræsenterer grupperne nøjagtigt, især grundet at mange sorte amerikanere har anglosaksiske navne. Det kan også indvendes at unikke "sorte navne" indfanger en bestemt subgruppe blandt sorte amerikanere til hvem der knytter sig unikke stereotypier. For at undgå sådanne fortolkninger af testen, anvender vi ansigter til at repræsentere de to grupper.

    I laboratorieeksperimenter hvor vi har fået forsøgspersoner til at udføre to Sort-Hvid IAT versioner, den ene med ansigter af ukendte folk (sorte og hvide) og den anden med navne, fandt vi at resultaterne for de to tests er ret ens. Der er selvfølgelig mange måder at repræsentere en gruppe (ved navn, fysiske træk, sprog, kulturelle praksisser, etc.). Ansigter er et åbenlyst valg, da de er lette at skelne og ikke kræver kendskab til et bestemt sprog.

  8. Skyldes den almindelige præference for Hvid frem for Sorte i Sort-Hvid holdning IAT en simpel "ingroup" præference?

    Svar: For hvide respondenter kan den automatiske hvide præference i en vis forstand være en ingroup præference. Men den præference for hvid er dog mere end det, i det den er observeret med samme styrke blandt asiatiske amerikanere, for hvem hverken sort eller hvid er en ingroup. I den henseende kan IAT afspejle en holdning der er lært gennem erfaringer i en kultur der ikke agter sorte amerikanere højt. Dertil kommer at hvis IAT resultatet kun skulle repræsentere en ingroup præference, så burde sorte amerikanere udvise samme niveau af automatisk præference for deres egen gruppe. Vi ved at det ikke er tilfældet. 50 % af sorte amerikanere udviser automatisk præference for sorte, men den anden halvdel udviser automatisk præference for hvide. Vi konkluderer på baggrund af disse data, at IAT præference er en kombination af automatisk præference for ens egne modificeret af hvad man lærer er betragtet "godt" i den omgivende kultur.

  9. Viser Sorte deltagere præference for Sorte frem for Hvide i raceholdning IAT?

    Svar: Selvom hovedparten af hvide respondenter viser præference for hvid frem for sort, så er svarene fra sorte mere varierede. Nogle sorte synes bedre om hvid end sort, andre viser ingen præference og andre synes bedre om sort frem for hvid. Data indsamlet fra sorte på dette website afslører en konsekvent omtrentlig ligelig fordeling mellem en pro-hvid bias og en pro-sort bias. Dette kan delvis forstås som resultat af at sorte deltagere oplever de samme negative associationer om deres gruppe fra hændelser i deres kulturelle miljø og oplever konkurrerende positive associationer om deres gruppe baseret på eget gruppemedlemskab og nære relationer. For mere information se Nosek, Banaji, & Greenwald, 2002.

  10. Viser børn automatiske præferencer for Hvide frem for Sorte?

    Svar: Opfattelsen, af at børn er født uden præferencer overfor grupper og tilegner sig dem som resultat af en fordomsfuld kultur, er naiv. Frances Aboud viste at børn eksplicit udtrykker negative holdninger overfor outgroups. Vi viste at 6årige, 10årige og voksne hvide folk har den samme mængde automatisk præference for deres ingroup. Det der ændrer sig med alderen er mængden af eksplicit udtrykte præferencer, således at 6årige udviser den stærkeste ingroup præference, 10årige udviser en mere moderat, mens voksne udviser den laveste mængde præference. Se Baron & Banaji, 2006; Dunham, Baron, & Banaji, in press.

  11. Hvad betyder det at min IAT score betegnes som "lille", "moderat" eller "stærk"?

    Svar: Antag at du responderer hurtigere når blomsterbilleder og behagelige ord er grupperet på en tast end når insektbilleder og behagelige ord er grupperet på en tast. Dit resultat ville blive beskrevet som en automatisk præference for blomster. (Generelt viser et resultat at når der er en association mellem begreber, så kommer svaret hurtigere.) Begreberne "svag / lille", "moderat" og "stærk / meget" refererer til associationens styrke (det vil sige hvor stærkt eller meget du associerer blomsterbilleder med behagelige ord). Lige meget hvilken IAT du har taget, så vil en hastighedsforskel (mellem gruppering af forskellige begreber) der var så stor at den forekom indlysende for dig, blive betegnet som "stærk / meget". Betegnelsen "moderat" beskriver også en forskel der er stor nok til at du selv kan have bemærket den. En "svag / lille" effekt er registrerbar i statistiske analyser, men som du muligvis ikke bemærker selv.

  12. Min feedback var at der er for mange fejl til at lave et resultat. Betyder det at jeg ikke har automatiske præferencer eller associationer?

    Svar: Testen kræver et bestemt antal korrekte svar for at kunne generere et fortolkeligt resultat. Hvis du fik feedback om at der var for mange fejl til at kunne afgøre et resultat, så kan data fra testen ikke fortolkes ordentligt til at sige noget om automatiske associationer. Dette er ikke det samme som et resultat der viser svag eller ingen association, et sådan resultat vil rapporteres til dig som "svag til ingen automatisk præference / association".

  13. Hvornår stemmer implicitte holdninger og eksplicitte holdninger overens?

    Svar: Der er to grunde til hvorfor direkte (eksplicitte) og indirekte (implicitte) holdninger ikke nødvendigvis er ens. Det simple svar er at en person ikke vil rapportere en holdning korrekt. Hvis for eksempel en professor spørger en studerende om hun kan lide Tv-serier, så kan den studerende, der udmærket er klar over at hun tilbringer 2 timer på Tv-serier hver dag, svare nej, fordi hun er flov (uvillig) over at røbe sin "last". Den anden forklaring på uoverensstemmelsen mellem eksplicitte og implicitte holdninger, er at en person ikke kan rapportere en holdning korrekt. For eksempel, hvis adspurgt, vil en tysker svare ja til at kunne lide tyrkere, fordi hun anser sig selv som fordomsfri. En IAT ville dog kunne afsløre at den samme tysker har automatiske negative associationer mod tyrkere. (Dette IAT resultat er demonstreret tydeligt i Tyskland.) Tyskere der viser sådanne svar er ikke klar over deres implicitte negativitet og kan derfor ikke rapportere den eksplicit. Forskellen mellem "ikke at ville" og "ikke at kunne", er som forskellen på at "skjule noget for andre" versus "skjule noget for sig selv". For mere information om forholdet mellem implicitte og eksplicitte holdninger se Nosek, 2005.

  14. Hvad kan jeg gøre ved en automatisk præference som jeg gerne vil være foruden?

    Svar: For det første er disse internet IAT ikke fuldstændig præcise. Måske bør du gentage testen før du drager konklusioner. På den anden side er det meget muligt at have automatiske præferencer du helst vil være foruden (forskerne der har udviklet testen falder i denne kategori). En løsning kunne være at opsøge oplevelser der kunne omskabe det mønster af oplevelser der kan have skabt den uønskede præference. Dette kunne indebære at læse eller se materiale der modsiger den implicitte præference. Eller møde mennesker der giver dig oplevelser der udfordrer din præference. En mere praktisk tilgang er at være opmærksom på eksistensen af den uønskede præference og anerkende at den kan blande sig i dine vurderinger og handlinger på en uønskværdig måde. Derudover kan du gå i gang med bevidst planlagte handlinger der kan kompensere for kendte ubevidste præferencer eller holdninger. Dette kunne indebære handlinger som du ellers ikke ville foretage, for eksempel at smile til ældre mennesker, hvis du ved at du har en implicit præference for unge. Nuværende psykologisk forskning arbejder med at identificere effektive mekanismer til at håndtere og ændre uønskede automatiske præferencer. Den gode nyhed er at automatiske præferencer i deres natur er bearbejdelige. For mere information om bearbejdelighed se Blair 2001.

  15. Kan et resultat der indikerer præference for en gruppe frem for en anden skyldes forskelle i kendskab til grupperne?

    Svar: Der er forsket i hvorvidt mere kendskab til en kategori (f.eks. blomster) frem for en anden (f.eks. insekter) kan påvirke præstationen. Det viser sig at kendskab til elementer i kategorierne ikke har megen indflydelse på IAT resultatet. Det vides dog at der er sammenhæng mellem forkærlighed for noget og kendskab til det - folk kan bedre lide det kendte frem for det ukendte. I denne henseende vil kendskab være væsentligt relateret til implicitte holdninger. Derfor er ansigter der anvendes i web-versionerne af race og alder holdning IAT lige ukendte for alle, da de er computerdesignede morfer - ingen af dem er ansigter fra rigtige personer. For mere information se Ottaway et al., 2000, Dasgupta et al., 1999, and Rudman et al., 1999. Udforskning af forholdet mellem kendskab og præference har rødder i klassisk psykologisk forskning. Kendskab til noget kan spille en rolle i alle kategorier. Hvad der kan fremtræde som en implicit fordom, kan skyldes manglende kendskab eller viden. Denne sammenhæng kan forklare børns præference for deres egen gruppe - en præference for det kendte. Se Baron & Banaji, 2006.

  16. Hvis min Sort-Hvid holdning IAT viser automatisk præference for Hvid, er jeg så fordomsfuld?

    Svar: Dette er et meget vigtigt spørgsmål. Socialpsykologer anvender ordet "fordomsfuld" som beskrivelse af folk som godkender eller tilslutter sig negative holdninger og diskriminerende adfærd mod forskellige out-groups. Mange der viser automatisk præference for hvid i Sort-Hvid IAT er ikke fordomsfulde ifølge den definition. Det er muligt at vise forudindtagethed i IAT som ikke bakkes op bevidst, eller som endda modsiges af intentionelle holdninger og overbevisninger. Folk der har bevidste egalitaristiske holdninger på trods af en automatisk præference for hvid, kan vise sig at opføre sig mindre fordomsfulde grundet en aktiv indsats imod at lade deres automatiske præference give sig udslag i diskriminerende adfærd. Når denne indsats slækkes, kan disse folk dog udvise diskriminerende tanker eller handlinger. Relationen mellem implicitte og eksplicitte holdninger er af største interesse for socialpsykologer, der f.eks. forsker i racerelaterede holdninger. For mere information se Banaji, Nosek, & Greenwald, 2004.

  17. Forekommer automatisk race eller etniske præferencer i andre lande i forhold til andre grupper?

    Svar: Ja. Dette er allerede demonstreret blandt asiater, europæer og australier ved brug af IAT. Vi mistænker kraftigt disse automatiske præferencer for at være et universelt fænomen.

  18. Hvorfor udviser mange mennesker automatiske præferencer for Hvid frem for Sort?

    Svar: Automatisk præference for hvid kan være udbredt blandt amerikanere grundet den dybe indlæring af negative associationer overfor sorte i samfundet. Mange negative referencer til sorte amerikanere i amerikansk kultur og massemedier kan bidrage til denne indlæring. Disse negative referencer kan i sig selv være rester af en lang tradition for racediskrimination i USA, mere end de er et resultat af mediernes eget ønske om at diskriminere.

  19. Hvad er en "implicit" holdning?

    Svar: En holdning er en positiv eller negativ vurdering af et objekt. En implicit holdning er en holdning der kan smitte af på associerede objekter. Eksempel: Firmaet din partner arbejder for bliver anklaget i en retssag. En tilbøjelighed til at tro at firmaet er skyldfrit, kan afspejle en positiv holdning overfor din partner - din positive holdning overfor firmaet giver en indirekte (implicit) indikator for din positive holdning overfor din partner. (Hvis du mener at firmaet er skyldigt, så kan forholdet til partneren være svært!) Betegnelsen "implicit" anvendes fordi disse magtfulde holdninger nogle gange skjules for offentligheden, og nogle gange endda for bevidstheden. For mere baggrund om implicitte holdninger, læs denne artikel (Banaji, 2001).

  20. Hvad er en "implicit" stereotypi?

    Svar: En stereotype er den opfattelse at medlemmer af en gruppe generelt har bestemte karakteristika (f.eks. at kvinder er typiske omsorgsfulde). En implicit stereotype er en stereotype der er stærk nok til at fungere uden bevidst kontrol. Eksempel: Prøv at besvare følgende spørgsmål: Er John Walters navnet på en berømt person?. Hvis du mener ja, og især hvis du er mere tilbøjelig til at mene det end hvis spørgsmålet havde drejet sig om Jane Walters, så udtrykker du måske indirekte stereotypen at kategorien af mænd, frem for kvinder, er mere associeret med præstationer der fortjener berømmelse. Denne type beslutninger blev brugt i en af de første eksperimentelle studier af implicitte stereotypier (Banaji & Greenwald, 1995; Banaji, Hardin, & Rothman, 1994).

  21. Hvad er "eksplicitte" holdninger eller opfattelser?

    Svar: Eksplicitte holdninger og opfattelser udtrykkes direkte. De spørgsmål du får forud for IAT om din sympati for bestemte grupper, videnskab eller dig selv er eksempler på dine eksplicitte, bevidst tilgængelige holdninger. Standartproceduren for at indsamle sådanne direkte udtryk er at spørge folk om at rapportere eller beskrive dem (en procedure kendt som "selvrapportering" indenfor forskning). For eksempel vil dine svare fra eventuelle meningsmålinger blive betragtet som eksplicitte holdninger eller opfattelser.

  22. Hvad er forskellen mellem "implicit" og "automatisk"?

    Svar: Begreberne "ubevidst", "automatisk" og "implicit" er nært forbundne. De referer alle til mentale associationer der er så veletablerede så de fungerer uden man er opmærksom derpå eller uden man havde intention derom eller udenfor ens kontrol.

  23. Hvad er forskellen mellem "præference" eller "holdning" og "association"?

    Svar: "Association" betegner en forbindelse mellem to begreber. For eksempel kan en person associere "videnskab" med "mænd" frem for med "kvinder" på grund af en opfattelse af mandlige og kvindelige kompetencer eller på grund af observationer af forskelligt antal mænd og kvinder der tager del i videnskab. Denne type association ville afspejle en stereotypi: associationen mellem et begreb ("videnskab") med en gruppe ("mænd" eller "kvinder"). En "præference" eller "holdning" er en bestemt type association. En holdning er associationen mellem et begreb og en evaluering som god-dårlig, positiv-negativ eller behagelig-ubehagelig. IAT kan måle (styrken af) associationen mellem begreber og evalueringer, hvilket fortolkes som automatiske præferencer eller holdninger. For eksempel vil en stærkere association mellem "ung" og "god" i forhold til "gammel" og "god" i en Alder IAT, beskrive en implicit præference for "ung" frem for "gammel".

Copyright © IAT Corp.